|
Bifrost - kunstskolen for udviklingshæmmede
Et dagtilbud, hvor du kan lære * at male * at tegne * at modellere og lave skulpturer * at lave grafik/trykke billeder
På Bifrost lærer du at udtrykke dig i form og billeder.
Når du er optaget på Bifrost, har du mulighed for at være på skolen 1-2 år. Der er plads til 15 elever, som alle får deres eget arbejdsbord og opslagstavle. Der er undervisning hver dag fra klokken 9-14.30.
Hvis du er interesseret, så skal du eller din sagsbehandler/kontaktperson ringe til forstander Bent Olesen FOF Randers J.V. Martins Plads 1, 8900 Randers på tlf.: 87 12 40 40 eller på bo@fof-randers.dk
Før du beslutter dig har du mulighed for at opleve stedet og undervisningen i en uges praktik.
Kunstskolen Bifrost blev etableret i 1995 i et samarbejde med Randers Kommune. Visitation til skolen sker i samarbejde med Amtet og Kommunen. Alle skolens undervisere er sideløbende med undervisningen på Bifrost udøvende kunstnere. |