| | Forside |
![]() |
|
FOBISKOLEN FOBISKOLEN I RANDERS
SE DE KOMMENDE KURSUSFORLØB HER Hvem henvender Fobiskolen sig til? Fobiskolen underviser og vejleder dig, som har en så omfattende angst, at du har besvær med at fungere i hverdagen, fuldføre en uddannelse eller passe et job. Du har tidligere oplevet voldsomt ubehag, anspændthed og angst i forskellige situationer og har på baggrund af disse ubehagelige erfaringer tendens til at undgå lignende situationer, fordi du er bange for at skulle opleve det igen. Du kan have svært ved bare at komme ud af din egen dør, handle ind, stå i kø, køre i bus, eller færdes på åbne pladser og broer. Angst og panikangst kan ligeledes opstå bare ved tanken om at være sammen med andre mennesker eller sige noget i en gruppe. Møder, sammenkomster, eller hvis der skal præsteres noget særligt på arbejde, under uddannelse eller eksamen aktiverer angst. Symptomer på angst kan være svimmelhed, hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, sitren, svedtendens, uro, angst for tab af kontrol. Disse symptomer er kroppens tegn på bekymring. De opstår ikke sjældent i forbindelse med de fastlåste og krævende situationer. Angsten kan blive så belastende, at du udvikler fobiske reaktioner med undgåelsesadfærd, således at hverdagen bliver tynget og alvorligt hæmmet. Angst, frygt og symptomerne på stress kan udløse tanker, følelser og kropsreaktioner, som påvirker adfærden. Det er naturligt – også vigtigt – at reagere på en kritisk situation. Måske bliver angsten automatisk afløst af mange negative tanker. Tanker og følelser kan sommetider forværre eller forvrænge billedet af situationen. I de perioder, hvor du har det svært, har du en tilbøjelighed til at tænke, at andre kan se din angst og svage sider, og derfor bliver du bange for, at andre tænker negativt om dig. Målgruppe og kursusindhold: Fobiskolens målgruppe er mennesker, der i hverdagen belastes af angst, panikangst agorafobi, socialfobi og former for stress. På Fobiskolen arbejder du med din angst og dig selv med udgangspunkt i detaljerne, som er indeholdt i den kognitive metode: Den psykologiske del: I den psykologiske undervisning får du god indsigt i forskellige angstformer. Du lærer at sætte ord på angsten og lærer at blive bevidst om, hvad der udløser symptomer. Du ser på, hvordan især dine negative tanker skaber angsten i de enkelte situationer. Gennem vejledning erfarer du, hvordan du ved at ændre din måde at tænke på kan formindske angstens symptomer. Den kropslige del: I den kropslige del lærer du at blive fortrolig med de fysiske reaktioner og forstå, hvad angstsymptomerne hænger sammen med. Gennem vejledning indlærer du fordelen ved at tænke rationelt om kroppens reaktioner med henblik på at magte de vanskelige situationer, du tidligere har været bange for, og som du har en frygt for at opleve igen. Den kognitive metodes øvelsesprogram – mindfullness meditation – er baseret på nyere terapeutiske afspændingsteknikker i samspil med ældre meditationsmåder. Træningsdelen: I træningsdelen bliver du gradvist udsat for de situationer, du er bange for, og som du har aftalt med underviserne at imødekomme. For at kunne håndtere de angstprovokerende situationer lærer du først at bruge nogle teknikker til at afhjælpe uro og fysisk ubehag. Efter hver træning/eksponering drøftes situationen, herunder hvad der er sket, og der vejledes om, hvad det hænger sammen med. Der er fælles træning på skolen samt af og til individuel træning. Du opfordres også til daglig motion og træning derhjemme. Varighed og pris: Undervisningen på Fobiskolen varetages af psykolog og afspændingspædagog samt lejlighedsvis en gæstelærer. Prisen for efterårskurserne i 2009 er kr. 11.500 for 120 lektioner over perioder på 10-12 uger. Underviserne på Fobiskolen i Randers:
Anne Søndergaard Klinisk og undervisende psykolog, tidligere jordemoder. Diplomeksamen i kognitiv psykologi. Kurser i supervision, konflikthåndtering, depression, stress og misbrug. Har arbejdet som skolepsykolog. Praksis i Grenå. Hjemmeside: http://www.psykologkontakt.dk Inge-Lise Stent Afspændingspædagog |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| J. V. Martins Plads 1, 8900 Randers C - tlf. 87124040 - fax 86411500 - til@fof-randers.dk |